Oceans North Kalaallit Nunaat (ONKN) er en grønlandsk miljøorganisation og fond, der fremmer havbeskyttelse og bæredygtig brug af marine levende ressourcer i partnerskab med det grønlandske samfund.

ONKN har noteret sig det norske energiministeriums annoncering af den første udbudsrunde for havbundsmineraler på norsk kontinentalsokkel, som nu er åben for offentlig høring med deadline den 26. september 2024.

ONKN er bekymret over den norske regerings beslutning om at tillade efterforskning og udnyttelse af havbundsmineraler i dets nationale farvande. Den østligste del af de foreslåede licensområder grænser op til den grønlandske eksklusive økonomiske zone (EEZ) langs Grønlands østkyst, mens de øvrige områder ligger relativt tæt på (se Figur 1). Da havene er forbundne gennem havstrømme og fødenet, er miljøpåvirkningerne af dybhavsminedrift (deep-sea mining, DSM) i sagens natur grænseoverskridende. Norges potentielle aktiviteter kan påvirke Grønlands interesser, især dets fiskeri i østgrønlandske farvande samt i norske og færøske farvande, f.eks. for arterne torsk, hellefisk, kuller, helleflynder, makrel, sej, rejer, rødfisk, brosme og blåhvilling. Fiskeriet er Grønlands vigtigste erhverv og afhænger af et sundt havmiljø. At forfølge disse aktiviteter på Grønlands dørtrin kan få alvorlige konsekvenser for de levende ressourcer, som vores inuitsamfund er afhængige af.

Økosystempåvirkninger

Arktiske økosystemer er særligt sårbare, og store dele af de foreslåede licensområder er allerede udpeget som særligt sårbare og økologisk vigtige områder i de norske havforvaltningsplaner. ONKN bemærker med dyb bekymring, at der er et væsentligt overlap mellem områder, der anbefales til havbeskyttelse af det norske havforskningsinstitut[1], og de foreslåede licensområder. De er vigtige økosystemer, som, når de først er blevet forstyrret, måske ikke genopretter sig. Migrerende arter passerer gennem denne region, herunder hvaler, som har en betydelig kulturel og selvforsyningsværdi for inuitsamfund i Grønland. De potentielle påvirkninger på hvalbestande, herunder påvirkninger af migrationsveje og byttedyr, er fortsat ukendte. Ligeledes er påvirkningerne på fiskerierne usikre, hvilket kræver en forsigtighedstilgang for at undgå at gøre skade. ONKN er bekymret over den manglende viden om påvirkninger på fiskeriet og fraværet af enhver vurdering af, hvordan sediment og partikler fra mineralaktiviteter kan spredes, hvilket kan risikere bioakkumulering af giftige stoffer. Påvirkningerne på havbunden og dets tilhørende dyreliv vil sandsynligvis være betydelige og langvarige, og der er manglende forståelse af de bredere økosystempåvirkninger ved ødelæggelse af disse levesteder.

Grundet den begrænsede forståelse af dybhavsøkosystemer vil enhver miljøvurdering ikke være i stand til at etablere tilstrækkelige tærskler for ansvarlig minedrift. Indsamling af de videnskabelige data, som er nødvendige for at udføre minedrift ansvarligt, vil tage årtier og vil kræve en betydelig, koordineret indsats fra uafhængige videnskabelige institutioner for at indsamle store mængder basisdata for at afgøre, om det overhovedet er muligt.

ONKN udtrykker sine bekymringer over en række potentielt negative påvirkninger, herunder ødelæggelse af levesteder for sårbare, specialiserede arter, sedimentfaner, forurenende stoffer, bioakkumulering, støj- og lysforurening samt spredning af invasive arter. ONKN understreger manglen på viden om dybhavsbiodiversitet og økosystemer, de kort- og langsigtede negative effekter af havbundsminedrift, sårbarheden og evnen til at genetablere sig for hver enkelt art, og havbundens kapacitet til at lagre kuldioxid.

Norges strategiske miljøvurdering (2023) er blevet kritiseret af civilsamfundet, videnskabelige institutioner og regeringens egne ekspertorganer for at være mangelfuld og ikke opfylde minimums-lovkrav. Kritikken drejer sig om en utilstrækkelig vurdering af miljøpåvirkningerne samt de industrielle, økonomiske og sociale konsekvenser for dette store område, især i betragtning af påvirkningernes grænseoverskridende karakter. ONKN gentager den norske miljøstyrelses bekymringer om DSM og foreslår en meget forsigtig tilgang til at vurdere behovet for denne industri.

 

Den grønne omstilling

ONKN er enig i, at en grøn omstilling er afgørende for at afbøde påvirkningerne af klimaforandringerne. Dog understreger ONKN vigtigheden af ​​at lære af tidligere fejl. Bæredygtighed bør ikke begynde med den antagelse, at nye mineralske ressourcer skal udvindes. I stedet kan vi, ved at prioritere genbrug, genanvendelse og forskning i bedre udnyttelse af mineralsk affald, reducere behovet for nye mineralske ressourcer markant. Fra et økonomisk perspektiv er mange af de metaller, som DSM er rettet mod, ikke særligt sjældne og har rentable landbaserede alternativer. Nogle mineralske ressourcer i dybhavet findes kun i små, urentable mængder, og DSM vil ikke eliminere behovet for landbaserede miner. Desuden er der stigende bekymring for, at det internationale dybhav kan blive en geopolitisk arena, der fører til ressourcekapløb og potentielle konflikter landene imellem.

ONKN udfordrer den norske regering til klart at definere, hvad ’bæredygtig’ havbundsminedrift betyder, især i lyset af dets nationale og internationale forpligtelser (se næste afsnit). ONKN argumenterer for, at udvindingen af ​​nye mineralske ressourcer aldrig kan være reelt bæredygtigt, da det i sagens natur er ikke-fornybart, og at de grænseoverskridende påvirkninger af havbundsminedrift udgør en for stor risiko for havmiljøet og levesteder til at kunne blive kaldt bæredygtigt.

 

Internationale aftaler og forpligtelser

I overensstemmelse med De Forenede Nationers deklaration om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP) og konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne (Espoo-konventionen) skal Grønlands Selvstyre sammen med dets oprindelige folk underrettes og opfordres til at give høringssvar omkring forhold som vedrører dem. Dette omfatter ikke kun Grønlands Selvstyre, men også oprindelige folks organisationer, såsom Inuit Circumpolar Council – Grønland, samt interesseorganisationer der kan blive berørt af de foreslåede aktiviteter, såsom (men ikke begrænset til) Organisationen af fangere og fiskere i Grønland (KNAPK) og Landsorganisationen af fiskere af skaldyr og andre fiskearter (QAK). Grønlands Selvstyre blev også inddraget i høringsprocessen for den strategiske miljøvurdering og anmodede om at blive inddraget igen, når planerne blev mere konkrete, hvilket man kan sige er tilfældet nu.

ONKN minder også Norge om dets nationale og internationale forpligtelser til at beskytte havmiljøet og økosystemerne samt at anvende forsigtighedsprincippet. Disse forpligtelser omfatter overholdelse af den norske biodiversitetslov (naturmangfoldloven), den norske miljøinformationslov (som implementerer Aarhus-konventionen), Svalbard-traktaten, Verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG), Biodiversitetskonventionen (CBD) og Kunming-Montreal globale biodiversitetsaftale (GBF), artikel 206 og 208(1) i FN’s havretskonvention (UNCLOS) og konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav (OSPAR).

 

ONKNs holdning

ONKN støtter et globalt moratorium for DSM, indtil der er udført yderligere forskning i disse dårligt forståede økosystemer og de potentielle påvirkninger af havmiljøet, både lokalt og globalt – og indtil det klart kan påvises, at dybhavsminedrift kan forvaltes på en sådan måde, at skader på havmiljøet og tab af biodiversitet kan forhindres. En grundig forståelse af de miljømæssige risici, sammen med effektive forvaltnings- og beskyttelsesforanstaltninger, skal være på plads før enhver mineaktivitet genoptages. Globalt set bør indsatsen fokusere på at udvikle en bæredygtig, cirkulær økonomi for at reducere behovet for nye mineraler og undgå de potentielle risici forbundet med DSM.

Opsummeringen er, at de potentielle påvirkninger af arktiske dybhavsøkosystemer er betydelige, grænseoverskridende og muligvis uigenkaldelige. ONKN opfordrer indtrængende det norske energiministerium til at trække sit forslag om licensområder på havbunden tilbage, indtil omfattende og tilstrækkelige undersøgelser af påvirkningerne af DSM er afsluttet, og kun hvis det er tydeligt at der findes en vej frem for ansvarlig, bæredygtig udvikling. Derudover opfordrer ONKN indtrængende den norske regering til at genoverveje sin holdning til DSM i lyset af nødvendigheden af ​​at omstille sig til en cirkulær økonomi.

 

Med venlig hilsen,

 

Jenseeraq Poulsen

Direktør, Oceans North Kalaallit Nunaat

jenseeraq@oceansnorth.gl

+299 483467

 

cc: Dette brev er også blevet sendt til den grønlandske Naalakkersuisoq (minister) for Råstoffer – Naaja H. Nathanielsen, den grønlandske Naalakkersuisoq for Miljø – Kalistat Lund, og den grønlandske Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst – Kim Kielsen, samt til den oprindelige folks organisation Inuit Circumpolar Council – Grønland, og følgende interesseorganisationer: Sustainable Fisheries Greenland (SFG), Organisationen af fangere og fiskere i Grønland (KNAPK), og Landsorganisationen af fiskere af skaldyr og andre fiskearter (QAK).

[1] Legrand, E., Boulard, M., O’Connor, J., & Kutti, T. (2024). Identifying priorities for the protection of deep-sea species and habitats in the Nordic Seas. https://hdl.handle.net/11250/3122403