I februar besluttede kommunalbestyrelsen i Avannaata Kommunia at regulere grønlandshaj ved at udlove en dusør på 300 kr. per hajhjerte med et mål om 1.000 grønlandshajer — i alt 300.000 kr. fra kommunens skadedyrsbekæmpelseskonto. Debatten har også åbnet for diskussioner om at udnytte grønlandshajen som ressource — for eksempel til hundefoder eller fermenterede produkter.
Dog advarer Oceans North Kalaallit Nunaat (ONKN) om, at aflivning ikke vil løse fiskeriets udfordringer. Tværtimod risikerer ordningen at spilde offentlige midler, skade Grønlands omdømme og fjerne fokus fra langsigtede løsninger, der faktisk kan hjælpe fiskerne.
Forståelse for fiskernes frustrationer
Fiskere i Grønland står over for reelle udfordringer med grønlandshajen, og ONKN anerkender deres frustrationer. Grønlandshajer kan blive viklet ind i trawl, garn og langliner. At fjerne dem tager tid, kan føre til skader og mistet udstyr, som er svært at erstatte i afsides områder, og fiskerne kan miste fangst.
Men hajerne er ikke den eneste årsag til tabt udstyr. Deres små tænder gør det usandsynligt, at de bider liner over, medmindre de kæmper i lang tid. Hårdt vejr, stærke strømme, stenede havbunde og spøgelsesgarn er langt mere almindelige årsager til tabt udstyr. Og selvom grønlandshajer kan tage fisk fra langliner, betyder deres ekstremt langsomme stofskifte, at de behøver meget få kalorier — en enkelt fisk kan ernære en haj i flere dage.
Aflivning kan give bagslag — og hajerne vil vende tilbage
En dusørordning kan ende med at tiltrække flere grønlandshajer i stedet for at reducere deres antal. Grønlandshajer er stærkt afhængige af deres ekstremt følsomme lugtesans. Udsmid af fiskeaffald, bifangst — og hajer aflivet til dusør — kan tiltrække flere hajer til fiskepladser. Spøgelsesgrej fungerer samtidig som en konstant kilde til ådsler, der også tiltrækker hajer. I praksis kan ordningen derfor give bagslag ved at tiltrække netop de dyr, man ønsker at fjerne.
Samtidig vil regulering gennem aflivning kun give kortvarig effekt. På trods af deres langsomme fremtoning bevæger grønlandshajer sig overraskende langt: Mærkningsstudier viser, at de kan svømme op til 1.600 km på under seks måneder, og muligvis vandrer sæsonmæssigt mellem nordlige fjorde og sydligere farvande. Med årlige bevægelser på over 2.000 km vil hajer fjernet i Nordvestgrønland hurtigt blive erstattet af nye individer fra andre områder — så aflivningen er ineffektiv på den lange bane.
En sårbar art præget af århundreder
Grønlandshajen er blandt de længstlevende hvirveldyr på Jorden — ét eksemplar er estimeret til mindst 270 og muligvis op mod 400 år gammelt. En haj der lever i dag, kan derfor være født i 1750’erne, tidligt i den danske kolonisering — eller endda i 1620’erne, i begyndelsen af Den Lille Istid.
Deres langsomme vækst og sene kønsmodning omkring 150‑årsalderen gør arten særligt sårbar over for overfiskning. Grønlandshajen er klassificeret som Sårbar på International Union for Conservation of Nature (IUCN)’s globale rødliste, og Canada vurderer den som en art af Særlig Bekymring.
”Grønlandshajer er ekstremt langlivede, stærkt migrerende og vigtige rovdyr i Arktis og det dybe Nordatlanten,” siger Dr. Julius Nielsen, en grønlandshaj-ekspert som har studeret hajer i Grønland i mere end et årti. ”At indføre en dusørordning af denne størrelse er en risikabel vej — især hvis denne form for forvaltning breder sig til andre arktiske regioner, da det kan påvirke en bestand, som sandsynligvis stadig er ved at komme sig efter det store kommercielle fiskeri i det forrige århundrede.”. Nielsen understreger, at enhver regulering bør baseres på videnskabelig rådgivning — hvilket denne ordning ikke er.
Globale indsatser fokuserer på beskyttelse — ikke aflivning
Internationalt bevæger indsatserne sig i retning af beskyttelse — aflivning af hajer anses i dag som ineffektiv, forældet og i vid udstrækning forladt. Siden 2022 har Northwest Atlantic Fisheries Organization (NAFO) krævet obligatorisk genudsætning af fangede grønlandshajer i det havgående NAFO‑reguleringsområde. Det MSC‑certificerede havgående hellefiske-fiskeri i Grønland udvikler desuden retningslinjer for sikker håndtering og genudsætning, samt sorteringsriste, der gør det muligt for hajer at slippe ud af trawludstyr. Den kommunale beslutning om regulering går imod disse internationale tiltag — og risikerer at skade Grønlands troværdighed som en ansvarlig arktisk aktør i en tid med stigende global opmærksomhed på bæredygtigt fiskeri.
Hajer er top-rovdyr og ådselædere, der bidrager til sunde økosystemer ved at balancere fødenettet og fjerne ådsler. Globalt har tab af lokale hajbestande været forbundet med omfattende kædereaktioner i økosystemerne. Selvom vi stadig har meget at lære om grønlandshajen, er det den største fisk i arktiske farvande, og spiller sandsynligvis en vigtig rolle i de arktiske marine økosystemer.
Reelle løsninger kræver data og samarbejde
Bifangst af hajer er en fælles udfordring på tværs af nordlige fiskerier. Løsningerne begynder med bedre data. Som Grønlands Naturinstitut (GN) påpegede i Sermitsiaq (3. marts), mangler Grønland systematiske data om bifangstniveauer og lokale hajbestande. Fiskere behøver også at forbedre indrapporteringen til Grønlands Fiskeri- og Jagtkontrol (GFJK) — om hvornår og hvor hajer fanges, hvor mange, og hvor udstyr mistes.
Bifangstdata kan afsløre hotspots, hvor forskere og fiskere kan afprøve metoder til at reducere bifangst. Ændringer i fiskeredskaber viser også lovende resultater; i Canada reducerede et skift fra nylon til monofil-line på langline‑forfang markant bifangsten af grønlandshaj. Mærkning kan vise, hvordan grønlandshajer bruger de lokale farvande, og identificere perioder, sæsoner og områder, der bør undgås. Opfiskning af spøgelsesgrej og undgåelse af udsmid af affald kan desuden mindske, at hajer tiltrækkes til fiskepladser.
ONKN taler med Oceans North Canada om, hvorvidt det kan sig gøre at teste ny haj-afskrækkende teknologi på grønlandshajer med videodokumentation — og ønsker at samarbejde med grønlandske fiskere, når projektet skrider frem. Hvis Grønland ønsker at udnytte hajer som ressource, vil GN også have behov for finansiering til at vurdere bestandene for at levere videnskabelig rådgivning til en potentiel forvaltningsplan.
En opfordring til effektiv, videnskabsbaseret handling
ONKN opfordrer til samarbejde, dataindsamling og innovation — og tilskynder Grønland til at gå forrest ved at vælge moderne, videnskabsbaserede løsninger frem for forældede metoder. Kommunen bør revurdere beslutningen før den bruger ressourcer på aflivning, som ikke giver nogen varig effekt. Avannaata Kommunias midler ville være langt bedre investeret i tiltag til langsigtede reduktioner af bifangst, forbedrede redskabsløsninger og støtte GN i at lukke vigtige videnshuller om grønlandshajen.
”I sidste ende er en aflivning af grønlandshajer ikke en langvarig løsning,” siger Parnuna Egede Dahl, specialkonsulent i ONKN. ”Enhver effekt vil være midlertidig, samtidig med at det øger risikoen for en sårbar art. I stedet for at spilde offentlige midler på kortsigtede tiltag bør vi investere i langsigtede, videnskabsbaserede løsninger og samarbejde med fiskerne om reelle, varige forbedringer.”
