Hvad betyder bæredygtighed for Sydgrønland?
En vellykket lyttetur til Sydgrønland blev gennemført i september, og Oceans North Kalaallit Nunaat fik indsamlet viden, holdninger, bekymringer og prioriteter omkring havmiljø og bæredygtigt fiskeri og fangst.
Hvordan forstår folk i Sydgrønland begrebet ”bæredygtighed”? Hvilke forhold er der for deres lokale erhverv, og hvad mener de om sunde have samt bæredygtigt fiskeri og fangst? Det satte Oceans North Kalaallit Nunaat (ONKN) sig for at undersøge som led i sit generelle engagement med lokale borgere, organisationer og institutioner. ONKN sejlede mellem den 2.-13. september 2023 med skibet ”Tulu” og besøgte 15 ud af 17 planlagte bosteder. Grundet udfordringer med vejret måtte besøg til Aappilattoq og Narsarmijit beklageligvis udsættes til en anden gang. ONKN fik dog besøgt følgende bosteder: Paamiut, Qassimiut, Igaliku, Narsarsuaq, Qassiarsuk, Narsaq, Qaqortoq, Tasiusaq, Nanortalik, Alluitsup Paa, Ammassivik, Saarloq, Eqalugaarsuit, Arsuk og Qeqertarsuatsiaat.
Turen blev annonceret på forhånd og undervejs i aviser, radio, lokale opslagstavler og på Facebook. ONKN kontaktede også KNAPK’s lokalafdelinger for at invitere dem til dem til en snak. Undervejs blev der uddelt spørgeskemaer til interesserede borgere, hvori de blandt andet blev spurgt om deres opfattelse af bæredygtighed. ONKN modtog i alt 100 udfyldte spørgeskemaer.
Foreløbige resultater
Med udgangspunkt i dialog for at opnå gensidig forståelse og skabe åbenhed omkring de lokales oplevelser, observationer og bekymringer, formåede ONKN at indsamle interessante perspektiver fra lokalsamfundene. Mange delte oplevelser om arters frem- og tilbagegange, migrationsmønstre og mulige gydeområder. De delte også iagttagelser af havstrømmes påvirkninger på arters udbredelse. De lokale havde især fokus på: lomvier, ørne, ørreder og laks, samt betydningen af landbrug og fårehold i Sydgrønland, og de mulige påvirkninger af potentiel minedrift.
Spørgsmålet om bæredygtighed afslørede varierende holdninger. Nogle så det som afgørende at beskytte ressourcerne til fremtidige generationer, mens andre følte at begrebet blev presset ned over hovedet på dem og pålagde dem gennemgribende restriktioner. ONKN bemærkede dog at der var langt flere enige end uenige i vigtigheden af bæredygtigt fiskeri. Flere mente at naturlige variationer i vejr, havstrømme og tilgængelighed af føde kunne have større betydning for bestande end bæredygtighedstiltag. Mange kunne også udpege én eller flere centraliserede regler og bestemmelser, som var uhensigtsmæssige og ikke passede til deres lokale virkelighed. Herunder jagttider som ikke matcher dyrenes varierende ankomst til forskellige regioner i Grønland. Flere nævnte frustration over følelsen af manglende respons og inddragelse fra kommunen eller Naalakkersuisut.
Bæredygtighed igennem mangfoldighed
Flere fiskere ønskede mulighed for at indhandle flere end de gængse kommercielle arter. De efterlyste skalérbare og tilpasningsdygtige løsninger på indhandlingssteder og fabrikker. De følte at den nuværende praksis med at indhandle få arter på centraliserede steder med stordriftshensyn begrænsede de lokales muligheder. Fiskerne understregede vigtigheden af at udnytte den naturlige mangfoldighed af arter i lokalområderne, især med stigende variationer grundet klimaforandringer. Dette mente de ville styrke deres modstandskraft mod klimaforandringer og mindske belastningen på de få kommercielle arter.
Spøgelsesgarn og lokale fredninger
Fiskerne udtrykte interesse i at få opfisket spøgelsesgarn, men stødte på udfordringer med ansøgningsprocessen hos Naalaakkersuisut. Tungt bureaukrati samt krav om 25 procent egenfinansiering afskrækkede mange fra at søge. Flere som alligevel søgte, blev mødt med afslag uden begrundelse. Tilgængeligheden af stærke skibe som kan trække det ofte tunge udstyr op, udgjorde en flaskehals. Nogle foreslog en løsning på udfordringen med knækket langline, ved at indføre et simpelt krav om at påsætte bøjer i begge ender af langlinen. Fiskerne påpegede konflikter mellem forskellige fiskemetoder, blandt andet at krabbetejner blev ødelagt af bundtrawl. Fiskerne havde foreslået myndighederne at skabe en midlertidig fredning for bundtrawl i vigtige krabbeområder under krabbesæsonen, men dette beskyttelsestiltag var ikke blevet implementeret af myndighederne.
Videnshuller og manglende kommunikation
Nogle fiskere savnede mere forskning i fx gydende bestande, og mere opfølgning og tilbagemelding fra forskere omkring resultater af fx havstrømmenes bevægelser. Der var også behov for bedre kommunikation omkring havmiljøet, herunder hvordan det havgående fiskeri påvirker det kystnære fiskeri, og hvor meget spøgelsesgarn egentligt fisker. Lokalsamfundene havde også et ønske om at blive informeret om eventuel opsætning af udstyr fra forskere.
Top-tre prioriteter i Sydgrønland
I de tre største byer, Paamiut, Narsaq og Qaqortoq, skulle mødedeltagerne stemme på deres top-tre prioriteter ud af 10 nuværende og fremtidige arbejdsområder for ONKN. Afstemningen gentages på alle lytteture for at skabe et sammenligningsgrundlag for forskellige regioner. I Paamiut lå emnet ”Bæredygtigt fiskeri” på førstepladsen med 29 procent, mens ”Rens Havet Dag” fik 17 procent og ”Konsultationsmøder” 12 procent (se figur 1). I Narsaq var ”Bæredygtigt fiskeri” også på førstepladsen med 27 procent, mens ”Beskyttede områder” og ”Rens Havet Dag” kom på en delt andenplads med 20 procent hver (se figur 2). I Qaqortoq så det anderledes ud med emnet ”Havpattedyr og undervandsstøj” på førstepladsen med 17 procent, mens ”Konsultationsmøder” og ”Råstoffer” kom på en delt andenplads med 14 procent hver (se figur 3).
På grund af det lille datagrundlag er resultaterne blot et øjebliksbillede og ikke repræsentativt. Dog giver de stadig en indikation på hvilke af ONKN’s arbejdsområder som interesserer de lokale mest, og det understreger behovet for at tilpasse bæredygtighedstiltag til lokale forhold. Analysen af spørgeskemaerne vil også indgå i den kommende rapport, som udkommer i løbet af januar 2024 med et dybere indblik i resultaterne fra lytteturen til Sydgrønland.
ONKN planlægger flere lytteture i resten af landet for at fortsætte dialogen og inddrage lokale perspektiver i arbejdet. ONKN håber at tage til Upernavik og Uummannaq regionerne i 2024, samt Diskobugten og Qeqqata regionen i 2025. Qaanaaq området og Østgrønland vil også blive besøgt ved lejlighed.
For mediehenvendelser eller yderligere information kontakt venligst:
Jenseeraq Poulsen
Direktør, Oceans North Kalaallit Nunaat
+299 483467
