Fiskerimessen i Ilulissat var en stærk indikator på, at fiskeriet ønsker at være med til et bæredygtigt fiskeri

I forbindelse med fiskerimessen i Ilulissat i dagene 11.-13. oktober 2022, var der 45 udstillere, der kom fra Grønland, Island, Færøerne, Danmark og Sverige. ONKN benyttede sin deltagelse i messen med at gennemføre to workshops vedr. henholdsvis spøgelsesgarn samt Grønlandshaj & fiskeri. Til hver af de to workshop, var der omkring 40-45 fiskere, der kom enten fra Ilulissat eller som kom udefra til byen i forbindelse med messen, ligesom der var repræsentanter fra de to store producenter i Grønland til stede.

Omkring 2000 besøgende kom til Idrætshallen i Ilulissat i løbet af tre dage, i gennemsnit 670 pr. dag. Den tredje kvartal i 2022 havde Ilulissat en befolkning på 4.700.

Tabte fiskeredskaber

I fiskerikredse er der udtrykt stor bekymring over store mængder af spøgelsesgarn i havets bund, og de tilstedeværende til ONKN´s workshop var ikke i tvivl om, at det haster med en koordineret opfiskning af tabte fiskeredskaber. De tabte og efterladte fiskeredskaber fisker uafbrudt de fisk, som fiskerne selv kan fiske.

De store mængder af tabte fiskeredskaber i havets bund fremmer ikke en bæredygtig bestand af fisk i havene omkring os i Grønland.

ONKN konstaterer, at alle fiskeorganisationer opfordrer til handling, og at alle pegede på, at fiskeren har det største ansvar for at håndtere fiskegarn, og dermed også at oplyse positioner til myndighederne om tabte fiskegarn. Derudover er det et ønske blandt de tilstedeværende fiskere at angivelser om positioner for tabte fiskeredskaber bør samles ét sted, og ikke som nu i flere instanser.

ONKN vil opfordre producenterne Polar Seafood og Royal Greenland også at udvise initiativ til at være med til at opmærksomme på hvad det generelt har af betydning når man udleverer fiskegarn stort set gratis.

ONKN er glad for at Naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi & Miljø lovede at gøre noget ved forureningen i havbunden af tabte fiskeredskaber. ONKN ser frem til at høre mere om Naalakkersuisut´s implementering af indsatsplan for tabt og efterladt fiske-, fangst- og jagtudstyr, som ONKN naturligvis løbende vil følge status omkring.

Grønlandshajen

De fremmødte fiskere delte af deres erfaringer fra områder, hvor der ikke ses mange Grønlandshajer til områder hvor der for fiskerne er store problemer med disse hajer, der ødelægger fiskeredskaber, ofte i store omfang.

Fiskerne ser Grønlandshajen som et problem, der hvor der er en stor forekomst af disse. Der er ønske om nedbringelse af bestanden, hvor nogle fiskere fortæller om deres bestræbelser på at fjerne så mange hajer som muligt i lavsæsonen, så hajen ikke er et så stort problem, når der fiskes.

Der var f.eks. også et ønske fra mange fiskere om udvikling af liner, der kan modstå hajens tænder, så mindre fiskegrej går tabt. Samlet set var der stor vilje til at dele erfaringer og personlige strategier brugt til at reducere bifangst af Grønlandshajer, og der var også interesse for nye værktøjer til, hvordan bifangst af grønlandshajen kan minimeres.

Som det var tilfældet med workshops om mistede fiskeredskaber, var der også et stort ønske om at bidrage med viden mellem fiskere, og til en videre snak med ONKN/ONC fra fiskernes side.

For eksempel vil en ung fisker fra Uummannaq være en del af et projekt, hvor der kan indsættes et elektronisk chipmærke i disse hajer, så det bliver muligt at følge deres ruter og lære mere om disse dyr.

Tillidsbaseret kommunikation

Alle holdninger var velkomne og relevante, men fokus var den konstruktive dialog og handling, og udgangspunktet var, at fiskerne selv står med svarene. Tak for et den store interesse for dialog, både under begge workshop, men også under hele messen, hvor mange fiskere kom forbi ONKN´s stand for at fremme dialogen om spøgelsesnet og grønlandshajer og give fiskerens egen perspektiver og ideer til kende.

ONKN´s fokusområder blev fremhævet, og for ONKN var det tydeligt, at fiskerne selv har et stort ønske om bæredygtigt fiskeri, og har stor interesse for sunde have.

Vi ser frem til at udvikle denne form for dialogbaseret kommunikation med aktørerne indenfor fiskeriet.