NYHEDER

Jubel hos ONKN efter Naajas klare udmelding om dybhavsminedrift

Qilalugaq Pikialasorsuarmi puisoq. Miluumasut imarmiut allat peqatigalugit tamaani piaqqiorlutillu, nerisaqarput ingerlaartarlutillu.
Oceans North Kalaallit Nunaat

Nuuk, 11. december 2025

Der var stor jubel hos Oceans North Kalaallit Nunaat (ONKN), da Naaja Nathanielsen, Naalakersuisoq for bl.a. Råstoffer, forleden udtalte: “jeg ser ingen grund til, at dybhavsminedrift skal være tilladt” (link 1). Udmeldingen kom samtidigt med den gode nyhed om, at Norge har besluttet at stoppe alle aktiviteter relateret til dybhavsminedrift frem til 2029 (link 2).

ONKN støtter fuldt ud et moratorium for dybhavsminedrift i grønlandske farvande og håber, at flere partier vil bakke op, når forslaget fremlægges til en Inatsisartut-samling.

Grønland har ikke et moratorium, der giver fuldt forbud mod både efterforskning og udvinding i grønlandsk farvand lige nu. Men siden marts 2024 har Naalakkersuisut tilsluttet sig en forsigtighedspause – et forbud mod udvinding, men ikke efterforskning – i internationalt farvand i op til to år (link 3), bakket op af Kongeriget Danmark (link 4). ONKN ønsker en lignende beslutning i grønlandske farvande.

“Så længe der er store videnshuller om, hvordan dybhavsminedrift kan påvirke havmiljøet og økosystemerne, må vi prioritere fiskeriet fremfor dybhavsminedrift,” udtaler Jenseeraq Poulsen, direktør i ONKN.

ONKN er en del af et internationalt netværk, der arbejder imod dybhavsminedrift, blandt andet sammen med Seas at Risk, der blev citeret i Sermitsiaq for nyligt (link 5). Gennem netværket har ONKN fulgt Norges planer om dybhavsminedrift i farvandene mellem Grønland og Norge. ONKN indsendte allerede i december 2023 et høringssvar (link 6) til Norges regering i protest mod aktiviteterne, hvor vi udtrykte vores bekymringer for planerne lige ud for Grønlands dørtrin.

Nu har Norge under finanslovsforhandlingerne besluttet at forlænge stoppet for aktiviteter relateret til dybhavsminedrift i yderligere fire år. Det er en sejr for fiskeriet, og viser at Norge har lyttet til forskernes bekymringer og vurderet at denne nye industri er for risikabel. For fiskerinationer er dybhavsminedrift ganske enkelt ikke en bæredygtig forretning.

Norge bliver dermed det 41. land, der har indført enten moratorium eller forsigtighedspause mod dybhavsminedrift (link 7).

Links:

1: https://www.sermitsiaq.ag/erhverv/naalakkersuisoq-ser-ingen-grund-til-at-dybhavsminedrift-skal-vaere-tilladt/2312467

2: https://www.euronews.com/green/2025/12/04/deep-sea-mining-norway-halts-controversial-practice-until-2029

3: https://naalakkersuisut.gl/Nyheder/2024/03/1303_dybhavsminedrift?sc_lang=da

4: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13794478/kongeriget-danmark-stotter-en-forebyggende-pause-for-international-dybhavsminedrift?publisherId=2012662&lang=da

5: https://www.sermitsiaq.ag/erhverv/international-splittelse-om-dybhavsminedrift/2312380

6: https://oceansnorth.gl/da/news/norges-plan-om-dybhavsminedrift-risikerer-at-udgoere-en-trussel-mod-det-groenlandske-levebroed-siger-oceans-north-kalaallit-nunaat/

7: https://deep-sea-conservation.org/solutions/no-deep-sea-mining/

Andre nyheder

849194697_1088107404108253_7392592432028669193_n
Pressemeddelelse

Den 15. oktober stemte Inatsisartut for at arbejde hen imod en midlertidig pause for minedrift på havbunden i grønlandske farvande

Læs Mere →
Billede1
Pressemeddelelse

Grønlandsk miljøorganisation: Pause i udnyttelsespligten kræver en større kvotesænkning

Læs Mere →
25.11.20_BBCSW_DAY1_X100_KIRILENKO_208
ONKN i pressen

Ny filmudgivelse: The Arctic Edge – Kursen igennem forandring i Grønlands arktiske farvande

Læs Mere →
Press photo
Pressemeddelelse

Nordiske miljøorganisationer rejser bekymring over ubæredygtigt fiskeri forud for COP17

Læs Mere →
Screenshot ON deep sea mining animation
Pressemeddelelse

Artikel om dybhavsminedrift fra 2024

Læs Mere →
_DSC8119
ONKN i pressen

ONKN forstår at fiskere stadig er udfordrede i forhold til grønlandshajer – Fra ONKN’s side er vi mere fokuseret på langsigtede løsninger

Læs Mere →
Scroll to Top