Velkommen til Isbroen, en ny serie om vigtigheden af Pikialasorsuaq. Gennem interviews med eksperter i Grønland og Canada lærer vi mere om et af Arktis mest fascinerende økosystemer.

Det største polynie i Arktis, kendt som Pikialasorsuaq i Grønland og Sarvarjuaq i Nunavut, er både et biologisk rigt hotspot for havpattedyr, havfugle og fisk og en afgørende kilde til næring for befolkningen i regionen.

”Dette område er super-frugtbart og tiltrækker hvidhvaler, narhvaler, isbjørne og andet dyreliv hele året rundt,” sagde Fernando Ugarte, biolog og leder af Afdelingen for pattedyr og fugle ved Grønlands Naturinstitut i Nuuk. ”Det gør det meget vigtigt for de mennesker der bor der, da de kan jage hele året, på begge sider af polyniet, i Grønland og Canada.”

Ugarte leder et 15-personers team af biologer på instituttet, som studerer fugle og pattedyr i hele Grønland, herunder Pikialasorsuaq. De rådgiver embedsmænd om bevarelses- og bæredygtighedsforanstaltninger for disse arter og deler deres videnskabelige forskning med offentligheden.

​Pikialasorsuaq, der strækker sig over 85.000 kvadratkilometer mellem Grønlands vestkyst og Canadas Ellesmere Island, skabes af en isbro, der dannes i Nares-strædet hver vinter på dens nordlige side. Stærke havstrømme og vinde skubber isen ud af området, hvilket sikrer et stort område med åbent vand og tillader sollys at trænge ned i overfladen som fremmer enorme opblomstringer af planteplankton, grundlaget for det marine fødenet. Disse forhold tiltrækker havpattedyr og havfugle, der samles for at parre sig og spise hele året. Om sommeren migrerer 80 procent af verdens søkonger dertil, i lighed med hvad andre havfugle som edderfugle gør. Narhvaler svømmer tættere på kysten og søger koldere vand i de fjorde med gletsjerafstrømning.

”Dette er måske det eneste sted i verden, hvor lokalbefolkningen kan jage narhval hele året,” sagde Ugarte.

Men polyniet er ikke immun over for påvirkningerne af klimaforandringer og industriel udvikling, der påvirker resten af Arktis, sagde han. ”Det er stadig et ret uberørt område. Klimaforandringer er den store joker, fordi vi ikke er sikre på hvordan det vil påvirke regionen.”

I varmere år har isbroen ikke kunnet danne sig, og opbrudt is driver ind i polyniet, hvilket mindsker mængden af sollys under overfladen – en ændring der ”måske ikke er så godt” for det marine dyreliv eller lokalsamfundene, sagde han.

”Polyniet er et godt sted for mennesker, der jager,” sagde Ugarte. ”Folk her er meget indstillede på årstidernes rytmer.”

Lokale fangere er afhængige af både ny og gammel teknologi, lige fra brug af hundeslæder på isen, kajakker når de jager efter ”nervøse” narhvaler, og til motorbåde på åbent vand. Men i de senere år har ændringerne i isdannelse og uforudsigelighed i vejret gjort navigationen sværere, og ”Dét der har fungeret i generationer, fungerer ikke nødvendigvis nu,” sagde han. ”Som biologer er vi nødt til at se hvilke ændringer der kommer, og lade folk vide hvad de kan forvente, så de kan tilpasse sig og leve med værdighed de samme steder som deres forfædre har boet,” sagde Ugarte.

Biologerne på hans team fokuserer på at studere det dyreliv der er vigtigt for lokalsamfundene, og arbejder tæt sammen med fangerne for at inkorporere deres viden og opbygge tillid, sagde han. For eksempel udfører de flytællinger af narhvaler og hvidhvaler med et par års mellemrum for at monitorere disse populationers sundhed, og inkluderer en lokal fanger som en del af teamet. I 2019 bemærkede forskere et fald i narhvalbestanden i denne region, så flytællingen blev gentaget sidste sommer, selvom resultaterne endnu ikke er færdige.

Forskere er også afhængige af, at fangere i Qaanaaq fastgør satellitmærker til narhvaler og hvalrosser, så forskerne kan spore deres migrationsmønstre, monitorere hvordan disse arter bruger deres tid, og indsamle andre vigtige data. Lokale fangere deler også deres observationer med Ugarte og andre videnskabsfolk, når de bemærker ændringer i dyrelivet, såsom nye mønstre i udbredelsen af narhvaler.

Industriel og kommerciel udvikling kan have konsekvenser for havpattedyr og havfugle. Og Ugarte bekymrer sig om påvirkningen af øget skibstrafik fra Baffinland jernmalmminen i Nunavut, som har vist sig at påvirke narhvalbestanden i den region.

”Vi tror at det også kan have en påvirkning på narhvalen her,” sagde Ugarte, og tilføjede at Grønland ikke blev ordentligt konsulteret omkring mulige miljøeffekter af minen.

Det er derfor at den internationale hensigtserklæring om at beskytte Pikialasorsuaq, som blev underskrevet i oktober 2023 mellem Canada og Grønland, er ”supervigtig” sagde han. Polyniet med sin isbro der forbinder de to lande, har historisk været med til at skabe et stærkt bånd mellem lokalsamfund på begge sider af Baffin-bugten, der er afhængige af Pikialasorsuaq og anser det for at være af stor kulturel værdi.

Med hensyn til fremtiden håber Ugarte, at der kan forskes mere i området lige nord for polyniet, hvor tyk, flerårig havis er begyndt at forsvinde om sommeren, hvilket potentielt får dyreliv som narhvaler, isbjørne og sæler til at migrere nordpå.

”Der sker store forandringer, som jeg meget gerne vil forstå,” sagde Ugarte. ”Det er det sidste tilflugtssted for arktisk dyreliv.”

Vil du lære mere om Pikialasorsuaq og hvordan det opstår? Tjek vores animation.

Ruth Teichroeb er en fast indholdsskaber hos vores kolleger i Oceans North, samt deres tidligere kommunikationsdirektør. Hun er baseret i Sidney, British Columbia, Canada.