I februar besluttede kommunalbestyrelsen i Avannaata Kommunia at regulere gr\u00f8nlandshaj ved at udlove en dus\u00f8r p\u00e5 300 kr. per hajhjerte med et m\u00e5l om 1.000 gr\u00f8nlandshajer \u2014 i alt 300.000 kr. fra kommunens skadedyrsbek\u00e6mpelseskonto. Debatten har ogs\u00e5 \u00e5bnet for diskussioner om at udnytte gr\u00f8nlandshajen som ressource \u2014 for eksempel til hundefoder eller fermenterede produkter.<\/p>\n
Dog advarer Oceans North Kalaallit Nunaat (ONKN) om, at aflivning ikke vil l\u00f8se fiskeriets udfordringer. Tv\u00e6rtimod risikerer ordningen at spilde offentlige midler, skade Gr\u00f8nlands omd\u00f8mme og fjerne fokus fra langsigtede l\u00f8sninger, der faktisk kan hj\u00e6lpe fiskerne.<\/p>\n
Forst\u00e5else for fiskernes frustrationer<\/strong><\/p>\n Fiskere i Gr\u00f8nland st\u00e5r over for reelle udfordringer med gr\u00f8nlandshajen, og ONKN anerkender deres frustrationer. Gr\u00f8nlandshajer kan blive viklet ind i trawl, garn og langliner. At fjerne dem tager tid, kan f\u00f8re til skader og mistet udstyr, som er sv\u00e6rt at erstatte i afsides omr\u00e5der, og fiskerne kan miste fangst.<\/p>\n Men hajerne er ikke den eneste \u00e5rsag til tabt udstyr. Deres sm\u00e5 t\u00e6nder g\u00f8r det usandsynligt, at de bider liner over, medmindre de k\u00e6mper i lang tid. H\u00e5rdt vejr, st\u00e6rke str\u00f8mme, stenede havbunde og sp\u00f8gelsesgarn er langt mere almindelige \u00e5rsager til tabt udstyr. Og selvom gr\u00f8nlandshajer kan tage fisk fra langliner, betyder deres ekstremt langsomme stofskifte, at de beh\u00f8ver meget f\u00e5 kalorier \u2014 en enkelt fisk kan ern\u00e6re en haj i flere dage.<\/p>\n Aflivning kan give bagslag \u2014<\/strong> og hajerne vil vende tilbage<\/strong><\/p>\n En dus\u00f8rordning kan ende med at tiltr\u00e6kke flere gr\u00f8nlandshajer i stedet for at reducere deres antal. Gr\u00f8nlandshajer er st\u00e6rkt afh\u00e6ngige af deres ekstremt f\u00f8lsomme lugtesans. Udsmid af fiskeaffald, bifangst \u2014 og hajer aflivet til dus\u00f8r \u2014 kan tiltr\u00e6kke flere hajer til fiskepladser. Sp\u00f8gelsesgrej fungerer samtidig som en konstant kilde til \u00e5dsler, der ogs\u00e5 tiltr\u00e6kker hajer. I praksis kan ordningen derfor give bagslag ved at tiltr\u00e6kke netop de dyr, man \u00f8nsker at fjerne.<\/p>\n Samtidig vil regulering gennem aflivning kun give kortvarig effekt. P\u00e5 trods af deres langsomme fremtoning bev\u00e6ger gr\u00f8nlandshajer sig overraskende langt: M\u00e6rkningsstudier viser, at de kan sv\u00f8mme op til 1.600 km p\u00e5 under seks m\u00e5neder, og muligvis vandrer s\u00e6sonm\u00e6ssigt mellem nordlige fjorde og sydligere farvande. Med \u00e5rlige bev\u00e6gelser p\u00e5 over 2.000 km vil hajer fjernet i Nordvestgr\u00f8nland hurtigt blive erstattet af nye individer fra andre omr\u00e5der \u2014 s\u00e5 aflivningen er ineffektiv p\u00e5 den lange bane.<\/p>\n En s\u00e5rbar art pr\u00e6get af \u00e5rhundreder<\/strong><\/p>\n Gr\u00f8nlandshajen er blandt de l\u00e6ngstlevende hvirveldyr p\u00e5 Jorden \u2014 \u00e9t eksemplar er estimeret til mindst 270 og muligvis op mod 400 \u00e5r gammelt. En haj der lever i dag, kan derfor v\u00e6re f\u00f8dt i 1750\u2019erne, tidligt i den danske kolonisering \u2014 eller endda i 1620\u2019erne, i begyndelsen af Den Lille Istid.<\/p>\n Deres langsomme v\u00e6kst og sene k\u00f8nsmodning omkring 150\u2011\u00e5rsalderen g\u00f8r arten s\u00e6rligt s\u00e5rbar over for overfiskning. Gr\u00f8nlandshajen er klassificeret som S<\/em>\u00e5rbar<\/em> p\u00e5 International Union for Conservation of Nature (IUCN)\u2019s globale r\u00f8dliste, og Canada vurderer den som en art af S<\/em>\u00e6rlig Bekymring<\/em>.<\/p>\n \u201dGr\u00f8nlandshajer er ekstremt langlivede, st\u00e6rkt migrerende og vigtige rovdyr i Arktis og det dybe Nordatlanten,<\/em>\u201d siger Dr. Julius Nielsen, en gr\u00f8nlandshaj-ekspert som har studeret hajer i Gr\u00f8nland i mere end et \u00e5rti. \u201dAt indf\u00f8re en dus\u00f8rordning af denne st\u00f8rrelse er en risikabel vej \u2014 is\u00e6r hvis denne form for forvaltning breder sig til andre arktiske regioner, da det kan p\u00e5virke en bestand, som sandsynligvis stadig er ved at komme sig efter det store kommercielle fiskeri i det forrige \u00e5rhundrede<\/em>.\u201d. Nielsen understreger, at enhver regulering b\u00f8r baseres p\u00e5 videnskabelig r\u00e5dgivning \u2014 hvilket denne ordning ikke er.<\/p>\n Globale indsatser fokuserer p\u00e5 beskyttelse \u2014 ikke aflivning<\/strong><\/p>\n Internationalt bev\u00e6ger indsatserne sig i retning af beskyttelse \u2014 aflivning af hajer anses i dag som ineffektiv, for\u00e6ldet og i vid udstr\u00e6kning forladt. Siden 2022 har Northwest Atlantic Fisheries Organization (NAFO) kr\u00e6vet obligatorisk genuds\u00e6tning af fangede gr\u00f8nlandshajer i det havg\u00e5ende NAFO\u2011reguleringsomr\u00e5de. Det MSC\u2011certificerede havg\u00e5ende hellefiske-fiskeri i Gr\u00f8nland udvikler desuden retningslinjer for sikker h\u00e5ndtering og genuds\u00e6tning, samt sorteringsriste, der g\u00f8r det muligt for hajer at slippe ud af trawludstyr. Den kommunale beslutning om regulering g\u00e5r imod disse internationale tiltag \u2014 og risikerer at skade Gr\u00f8nlands trov\u00e6rdighed som en ansvarlig arktisk akt\u00f8r i en tid med stigende global opm\u00e6rksomhed p\u00e5 b\u00e6redygtigt fiskeri.<\/p>\n Hajer er top-rovdyr og \u00e5dsel\u00e6dere, der bidrager til sunde \u00f8kosystemer ved at balancere f\u00f8denettet og fjerne \u00e5dsler. Globalt har tab af lokale hajbestande v\u00e6ret forbundet med omfattende k\u00e6dereaktioner i \u00f8kosystemerne. Selvom vi stadig har meget at l\u00e6re om gr\u00f8nlandshajen, er det den st\u00f8rste fisk i arktiske farvande, og spiller sandsynligvis en vigtig rolle i de arktiske marine \u00f8kosystemer.<\/p>\n Reelle l\u00f8sninger kr\u00e6ver data og samarbejde<\/strong><\/p>\n Bifangst af hajer er en f\u00e6lles udfordring p\u00e5 tv\u00e6rs af nordlige fiskerier. L\u00f8sningerne begynder med bedre data. Som Gr\u00f8nlands Naturinstitut (GN) p\u00e5pegede i Sermitsiaq<\/em> (3. marts), mangler Gr\u00f8nland systematiske data om bifangstniveauer og lokale hajbestande. Fiskere beh\u00f8ver ogs\u00e5 at forbedre indrapporteringen til Gr\u00f8nlands Fiskeri- og Jagtkontrol (GFJK) \u2014 om hvorn\u00e5r og hvor hajer fanges, hvor mange, og hvor udstyr mistes.<\/p>\n Bifangstdata kan afsl\u00f8re hotspots, hvor forskere og fiskere kan afpr\u00f8ve metoder til at reducere bifangst. \u00c6ndringer i fiskeredskaber viser ogs\u00e5 lovende resultater; i Canada reducerede et skift fra nylon til monofil-line p\u00e5 langline\u2011forfang markant bifangsten af gr\u00f8nlandshaj. M\u00e6rkning kan vise, hvordan gr\u00f8nlandshajer bruger de lokale farvande, og identificere perioder, s\u00e6soner og omr\u00e5der, der b\u00f8r undg\u00e5s. Opfiskning af sp\u00f8gelsesgrej og undg\u00e5else af udsmid af affald kan desuden mindske, at hajer tiltr\u00e6kkes til fiskepladser.<\/p>\n ONKN taler med Oceans North Canada om, hvorvidt det kan sig g\u00f8re at teste ny haj-afskr\u00e6kkende teknologi p\u00e5 gr\u00f8nlandshajer med videodokumentation \u2014 og \u00f8nsker at samarbejde med gr\u00f8nlandske fiskere, n\u00e5r projektet skrider frem. Hvis Gr\u00f8nland \u00f8nsker at udnytte hajer som ressource, vil GN ogs\u00e5 have behov for finansiering til at vurdere bestandene for at levere videnskabelig r\u00e5dgivning til en potentiel forvaltningsplan.<\/p>\n En opfordring til effektiv, videnskabsbaseret handling<\/strong><\/p>\n ONKN opfordrer til samarbejde, dataindsamling og innovation \u2014 og tilskynder Gr\u00f8nland til at g\u00e5 forrest ved at v\u00e6lge moderne, videnskabsbaserede l\u00f8sninger frem for for\u00e6ldede metoder. Kommunen b\u00f8r revurdere beslutningen f\u00f8r den bruger ressourcer p\u00e5 aflivning, som ikke giver nogen varig effekt. Avannaata Kommunias midler ville v\u00e6re langt bedre investeret i tiltag til langsigtede reduktioner af bifangst, forbedrede redskabsl\u00f8sninger og st\u00f8tte GN i at lukke vigtige videnshuller om gr\u00f8nlandshajen.<\/p>\n \u201dI sidste ende er en aflivning af gr\u00f8nlandshajer ikke en langvarig l\u00f8sning,\u201d<\/em> siger Parnuna Egede Dahl, specialkonsulent i ONKN. \u201dEnhver effekt vil v\u00e6re midlertidig, samtidig med at det \u00f8ger risikoen for en s\u00e5rbar art. I stedet for at spilde offentlige midler p\u00e5 kortsigtede tiltag b\u00f8r vi investere i langsigtede, videnskabsbaserede l\u00f8sninger og samarbejde med fiskerne om reelle, varige forbedringer.<\/em>\u201d<\/p>\n